Bredstrup-Pjedsted Idrætsforening logo

BPI Gymnastik

Bredstrup-Pjedsted Idrætsforening
Medlemsadministration
CVR nr. 77064710
Kontakt udvalgsformanden

BPI Gymnastik
VELKOMMEN til BPI Gymnastik. Vi har haft en fantastisk 2025/26 sæson med en super lokal opvisning d. 21. marts.
Hvis du slet ikke kan vente helt til september til at komme igang igen, så har vi både sommer Jumping Fitness og Familie Springhygge på programmet indtil juni som er åbne for alle, om du har været medlem før eller ej.
Se mere under “Holdoversigt / Tilmelding”.

Gymnastikudvalget arbejder nu hårdt på at sætte programmet sammen til næste sæson. Heldigvis fortsætter hovedparten af vores nuværende hold som du kender dem fra i år, men vi arbejder også på lidt nye hold.
Dette kan vi ikke gøre uden vores fantastiske og engagerede instruktører – og skulle du være interesseret i at blive en del af fællesskabet eller har en ide til et nyt hold, så tag endelig fat i et af gymnastikudvalgets medlemmer eller skriv til os på bpigymnastik@gmail.com. Du kan finde alle udvalgsmedlemmer og kontaktoplysninger på denne side.
Vores forening skal skabe værdi i form af motion og fællesskaber – og vi glæder os til at byde gamle såvel nye medlemmer velkommen til den kommende sæson.

Tilmelding Sommer 2026

I år tilbyder vi 2 sommerhold i BPI Gymnastik. Jumping Fitness mandage fra. 17.15-18.15 og Sommer Familie Springhygge hver anden mandag fra 16-17.15. Begge hold er åbne for alle uanset om du allerede er medlemme eller ej.

Tilmelding til Jumping Fitness finder du her>>

Sommer Familie Springhygge er et nyt tiltag som vi håber i vil tage rigtig godt imod. Det er en springtræning er for alle selvstændige små og store gymnaster (inkl. voksne), der godt kan li’ at lave vejrmøller, stå på hænder, lave flikflak, slå kolbøtter eller elske at springe på minitrampolin mv. Til spring er der ingen modtagning eller undervisning som vi kender det fra vores normal spring hold (Turbomix/Megamix) og er på eget ansvar, men der er instruktører til stede hver gang.

For de mindste er gymnastiksalen reserveret, hvor der vil være små gymnastikredskaber sat op, så hele familien kan have en aktiv gymnastik hyggetime. 

Børn skal være ifølge med en voksen.

Husk du skal være omklædt i sportstøj og have bare tæer eller skridsikre sokker eller gymnastiksko, da kondisko ikke er tilladt på redskaberne

Der er fri træning/leg for alle, derfor er der kun to regler:

– vi passer på hinanden

– vi hjælper hinanden

Og selvfølgelig følger man instruktørens anvisninger

Datoer: 6. April (anden påskedag), 20. april, 4. maj, 18. maj, 1. juni, 15. juni

Pris: 20 kr per person per gang (betaling på dagen med MobilePay)

Instruktører: Mario Thümmler, Anett Isaak, Bøje Meiner Gadegaard, Elin Meiner Gadegaard, Ingrid Meiner Gadegaard

Vejledning til tilmelding for gymnastiksæson 2025-2026

Har du tidligere været medlem skal du bruge dit gamle medlemslogin (Mobilnr. eller E-mail). Log ind under “allerede medlem” Har du glemt adgangskode – tryk “glemt kode”.
Nye medlemmer skal vælge nyt medlem. Tilmelder du et barn er det vigtigt, at du indtaster barnets personlige oplysninger, men bruger din e-mail og mobil nr.

1. Tilmeld dig først holdet “MEDLEMSKAB 2025-2026”
Tryk på holdet for Medlemsskab 2025/2026 og tryk derefter tilmeld og gennemfør betalingen
Medlemsskab skal fornyes hvert år. Der skal et medlemskab til pr. gymnast, da medlemsskabet er personligt.

2. Tilmeld dig det hold du vil gå på.
Når du har tilmeldt dig Medlemsskab for 2025/2026, kan du logge ind og tilmelde dig de hold du eller dit barn vil gå på. Tryk på holdet og tryk derefter tilmeld og gennemfør betalingen.

Vil du gå på flere hold skal du gentage trin 2 igen.

BPI stadion pylon

Ang. foto og portrætter

Ved tilmelding til gymnastik i BPI accepterer du samtidig, at der må tages fotos af dig/dit barn/dine børn for at vise foreningens aktiviteter. Billederne kan være af enkeltpersoner og hold (portrætbilleder). Billederne kan vises på foreningens hjemmeside, i trykte medier og sociale medier som Facebook, Instagram, YouTube mv. Ønsker du ikke at give samtykke til offentliggørelse af portrætbilleder eller ønsker du at tilbagekalde et samtykke, kan du sende oplysning herom med navn og hold til udvalgsformanden.